KNR ”Tallimanngorneq Unnuppaat Man”

Nu er titlen på KNRs helt nye TV live-underholdningsprogram kommet på plads, og programmet vises første gang fredag den 5. september kl. 19:30 på KNR1.
28. august 2014 12:00

Målet er at skabe et underholdningsprogram, som henvender sig til alle i Grønland – ikke mindst til alle familierne som ønsker at slappe af sammen efter en lang uge med arbejde, skolegang og andre pligter, udtaler KNRs direktør Søren Lennert Mortensen.
 

Den røde tråd i det nye program er hjemmevideo – både seernes egne videoklip og klip fra nettet.
Seerne får mulighed for at indsende deres sjove, søde og underholdende hjemmevideo, som vil indgå i en SMS afstemning om ugens video. Ugens video går videre til den afsluttende finaleudsendelse, hvor seerne stemmer om årets hjemmevideo 2014. Vinderen modtager et rejsegavekort på DKK 25.000.

Som en ekstra gevinst trækkes der lod blandt alle indkomne sms'er, hvor man har mulighed for at vinde et lækkert smart-tv.

- Det bliver anderledes underholdning med det charmerende værtspar Mala Johnsen og Jens-Christian Jacobsen, som er programmets faste værter. Vi får husband, indslag fra sportens verden, den kulturelle verden og noget for både seere og publikum, som vil være særligt udvalgt, hver fredag aften, fortsætter direktøren.

 

Et spændende projekt
At stable et program som dette på benene er en dejlig udfordring og kræver ekspertiser på mange hylder. Derfor har KNRs tv-afdeling valgt at kigge ud over egne marker og indgået et spændende samarbejde med både N.U.I.F., GIF og Tumit Production.

N.U.I.F. arrangerer publikum til alle programmerne og vil kontakte relevante foreninger, personaleforeninger og lignende med tilbud om at være publikum for en aften.

På Facebookprofilen facebook.com/unnuppaatmankan man finde oplysninger om, hvor og hvordan man kan sende en masse hjemmevideoer til KNR.

- Det bliver sjovt og udfordrende at prøve kræfter med live underholdning, og vi glæder os til at samarbejde med nye, friske kræfter inden- og udenfor huset. Vi håber vore seere vil tage godt imod programmet og alle i KNR krydser fingre for, at alt forløber planmæssigt, slutter KNRs direktør Søren Lennert Mortensen.

For yderligere information kontakt TV programchef Jan Berg jbe@knr.gleller Innovationschef Niels Pavia Lynge npl@knr.gltelefon 36 15 00.