​Billeder: Verdensarvsbygd får snart en glasoverdækket pavillon

En glaspavillon skal øge opmærksomheden på bygden Sarfannguit, som er det eneste beboede sted ved verdensarvsområdet ved Sisimiut.
Foto © : Dorthea Reimer-Johansen
18. september 2021 11:25

En glaspavillion er ved at blive bygget bygden Sarfannguit.

Idémanden bag glaspavillonen er arkitekten Konstantin Ikonomidis, som frivilligt opfører den i samarbejde med Qeqqata Kommunia.

- Vi besluttede at lave pavillonen for at øge opmærksomheden på Sarfannguit, fortæller Konstantin Ikonomidis.

 

Foto © : Dorthea Reimer-Johansen

 

Glaspavillonen, som får en højde på omkring 35 og 40 glasstykker, bliver opført med en udsigt mod Saqqarliit og Ikertooq.

LÆS OGSÅ UNESCO-optagelse er vigtig for vores selvforståelse

Et møde mellem det robuste og det skrøbelige

Sådan betegner arkitekten bag glaspavillonen sit værk.

- Jeg besluttede at arbejde med mødet mellem fjeld og glas, fordi fjeldet har en styrke, og glas er skrøbeligt i modsætningen til det. Det var sådan jeg begyndte, fortæller Konstantin Ikonomidis.

 

Foto © : Dorthea Reimer-Johansen

 

Og det er ikke til at undgå at se det specielle arbejde, når man kommer til Sarfannguit.

- At kunne se lysets reflektion skifte under forskellige sæsoner. Hvordan lyset brydes i solskinsvejr. Hvordan det bliver mørkere, når pavillonen dækkes af sne, og hvordan det skifter i fuld- eller halvmåne. Oplevelsen i pavillonen skifter, som jeg tror, det også sker i naturen, siger Konstantin Ikonomidis.

 

Foto © : Dorthea Reimer-Johansen

 

Konstantin Ikonomidis får hjælp af Kloe Andersen fra Sarfannguit i at stable glassene sammen, som han fået specialfremstillet.

- Det er dejligt, og lidt besværligt at hjælpe til. Men også spændende, fortæller Kloe Andersen.​

LÆS OGSÅ UNESCO skal gøre Qeqqa lækker for turister

Sarfannguit er en del af verdensarven, efter at området Aasivissuit - Nipisat, der strækker sig fra kysten ved Sisimiut til Indlandsisen ved Kangerlussuaq, blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2018.

Området rummer nogle af de bedst bevarede fortidsminder fra 2500 år før Kristi fødsel og frem til i dag.

Og glaspavillonen har udsigt mod syd fra Sarfannguit mod Saqqarliit og Ikertooq.

-Det eneste jeg ikke har prøvet er at måle op, fortæller Kloe Andersen.

 

Foto © : Dorthea Reimer-Johansen

 

Glaspavillonen får en højde på omkring 35 – 40 specialfremstillede glas.

Konstantin Ikonomidis og Kloe Andersen forventer, at glaspavillon vil stå færdigt i løbet af weekenden.

- Den vil være åben for alle i bygden til brug. Også besøgende. Den bliver et offentligt rum som en del af naturen, siger Konstantin Ikonomidis. 

- Jeg håber, at den vil blive besøgt med glæde, når den står færdig. Den bliver meget flot, siger Kloe Andersen.

Konstantin Ikonomidis er en svensk arkitekt med base i Grønland.