Økonomisk Råd: Uddannelsesniveauet skal hæves
Der er fortsat økonomisk fremgang i landet. Væksten er steget med knap en procent i en tid med masser af bygge- og anlægsaktiviteter.
Det skyldes ikke mindst lufthavnsbyggerierne i Ilulissat og Nuuk.
Der er høj beskæftigelse, og vi bruger mange penge. Det betyder, at de tre store detailkæder (KNI, Brugseni og Pisiffiks) omsætning er steget med 7,8 procent.
Og så går det godt med det havgående rejefiskeri, hvor der for femte år i træk er blevet hevet flere rejer ind, selvom kvoterne ikke overstiger biologernes anbefalinger.
LÆS OGSÅ Vismand om økonomien: Grønland har klaret sig bedre i krisen end forventet
Det sker i en tid med en pandemi, som Grønland er kommet bedre gennem, end de fleste andre lande ifølge Økonomisk Råd.
Langsigtede udfordringer
Men der er nogle langsigtede udfordringer, der stadig bliver hængende.
Det gælder ikke mindst indenfor beskæftigelse. For selv om mange er i arbejde, er der stadig stor mangel på arbejdskraft.
Økonomisk Råd peger på, at fiskeriet og den offentlige sektor kan slankes, så der bliver frigivet arbejdskraft til andre områder, der har behov for flere ledige hænder. Det kunne for eksempel være i byggebranchen.
LÆS OGSÅ Økonomisk Råd med ny rapport: Alt for mange arbejder i fiskeriet
Men der er også uddannelse, som rådet har skrevet om flere gange og mere omfattende før. Og nu har rådet lavet en beregning, der viser, hvor mange penge uddannelse af unge skæpper i landskassen.
- Hvis 100 unge mellem 18 og 21 år får sig uddannelse, der varer omkring tre år, som for eksempel indenfor håndværker- eller servicefagene, så vil det give landskassen omkring 140.000 kroner, siger næstformand for Økonomisk Råd, Ulla Lynge.
Hun understreger, at regnestykket ikke går ind og kigger på en enkelt uddannelse, men på uddannelse generelt.
- I Grønland har vi brug for alle, der kan arbejde. Derfor peger vi ikke på en bestemt uddannelse, men på uddannelse som helhed. Uddannelsesniveauet bør blive hævet, siger Ulla Lynge.
