Ærgerlig over læk af Aleqas personlige oplysninger
Det udtaler økonomichef Allen Blom i en pressemeddelelse mandag middag, der er udsendt af Siumut.
- Ligesom Aleqa Hammond er jeg desuden ærgerlig over, at de personfølsomme oplysninger er kommet i pressens besiddelse.
Han henviser til, at Ekstra Bladet søndag kunne afsløre, at Aleqa Hammond har brugt sit kreditkort fra Folketinget til private indkøb. Stik imod reglerne.
Læs også Aleqa Hammond betaler penge tilbage
Oplysningerne kunne den danske avis bringe på baggrund af dokumenter fra Folketingets Administration, som de er kommet i besiddelse af. En fremgangsmåde, som den tidligere landsstyreformand er træt af.
- Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at jeg behandler den her sag så personligt med administrationen som muligt, idet det efterhånden har vist sig, at Folketingets Administration har udleveret personlige oplysninger om enkeltmedlemmer til pressen. Og det er på ingen måder en betryggende måde at behandle enkelte medlemmer på, udtalte Aleqa Hammond til KNR mandag morgen.
Læs også Aleqa erkender brug af Folketings-kreditkort
Siden har Aleqa Hammond og Folketingets Administration holdt møde, hvor de fandt frem til, at Aleqa Hammond betaler det skyldige beløb på 12.983 kroner tilbage over sin næste lønudbetaling fra Folketinget.