Årets sildepiskerfangst er ovre

Nu er det slut med frisk sildepiskerkød i denne omgang. Departementet for Fangst og Fiskeri meddeler at fangstperioden for sildepisker er slut ved udgangen af november.
Foto © : Anne-Line Brink/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
02. december 2015 12:00

I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af store hvaler, må man fange sildepiskere i perioden fra 1. marts til og med 30. november, i alt 9 måneder.

Og det betyder altså at fangsten af sildepisker dermed er afsluttet for 2015.

Dermed må elskere af frisk hvalkød have tålmodighed til 1. marts 2016, hvor den ny fangstperiode starter.

LÆS OGSÅ Nu kan alle sildepiskere skydes med riffel

På Vestkysten nåede man i år at fange 131 sildepiskere - det er lidt færre end 2014, hvor der blev fanget 148.

På Østkysten nåede man at fange 5 i år.

Både i Vest- og Østgrønland vil der blive overført et antal hvaler til næste års kvote.

Læs også Omfordeling af sildepisker-kvote