GBU-formand: Fremgangen kunne ikke være bedre

Ny FIFA-godkendt full-size kunstgræsbane i Nuuk og Grønlands første deltagelse ved en officiel futsal-turnering, Nordic Cup, var højdepunkterne i grønlandsk fodbold i 2016.
Skrevet af Mads Pedersen
28. december 2016 14:57

- Vi skal ikke tilbage til at afholde grønlandske mesterskaber på grusbaner, sagde GBU-formanden John Thorsen, da GM for første gang blev afholdt på en kunstgræsbane i Nuuk i sommeren 2016. 

Kommuneqarfik Sermersooq gav fodboldspillet i Grønland et solidt spark fremad i 2016. Kommunen stod nemlig for finansieringen af den nye 11-mands kunstgræsbane i Nuuk og seks mindre kunstgræsmaner i kommunen. 

Det betyd at GM 2016 blev for første gang afholdt på en kunstgræsbane uden støv og tilfældigt hoppende bolde. 

- Vi så et helt anderledes fodboldsspil. Hurtigt, teknisk og taktisk anderledes. Vi skal aldrig gå tilbage til at afholde GM på en grusbane, siger John Thorsen til KNR.

Ifølge ham har alle kommuner besluttet sig for at få kunstgræsbaner i den nærmeste fremtid. 

- Det går fremad i udendørsfodbold, siger GBU-formanden. 

Men det er ikke kun i 11-mandsfodbold, der er fremgang. 

Efter at Grønlands futsal-landshold vandt over Danmark i 2015 i Nuuk, har Grønland fået større selvtillid og ikke mindst gjort sig bemærket. 

Det betød, at GBU søgte om deltagelse ved Nordic Cup 2016, der blev afviklet i Sverige i starten af december, og kom med. 

Her mødte Grønland Danmark, Sverige, Finland og Norge. Mod sidstnævnte vandt Grønland med 4-3, hvilket er et stort resultat for et uerfarent hold som Grønland. 

Den flotte grønlandske præstation blev kvitteret med en invitation til en turnering i Kroatien. En invitation som GBU dog måtte melde afbud til grundet økonomi. 

I år har GBU også op startet regionstræning i (Østgrønland er ikke startet endnu), Sydgrønland Diskoområdet og i Nordgrønland. GBU har nemlig uddannet regionstrænere i alle regioner som en del af udviklingen af fodbolden i Grønland. 

Meningen er, at klubber skal anbefale deres bedste spillere til regionstrænerne, som så kan anbefale de bedste spillere til landstrænerne. 

Regionstræning har fungeret fint i Nuuk, men skal styrkes i resten af landet, siger GBU-formanden. 

Derudover er der uddannet nye regionsinstruktører, der skal forestå træneruddannelserne i Futsal i regionerne. Disse er fordelt i regionerne Avannaa, Disko, Qeqqa 1 og Qeqqaq 2, syd. Tunu er med i Qeqqa 2  i den henseende.

Alt i alt er GBU-formanden John Thorsen glad og tilfreds med fremgangen i grønlandsk fodbold. 

- Set med realistiske øjne, så kan fremgangen ikke have været bedre, siger Thorsen.