UD AF NUUK Skeptiske fagforeninger

Akademikernes og tjenestemændenes fagforeninger er skeptiske over for borgmester-rapporten der vil flytte 600 arbejdspladser ud af Nuuk.
Foto © : Kim Andersen/KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
19. februar 2016 08:37

Det skriver dagens udgave af Sermitsiaq.

Både AK, Atorfillit Kattuffiat, og ASG, Akademikernes Sammenslutning i Grønland, påpeger, at det vil dreje sig om mere end 600 personer. For mange af dem har familier med sig hvilket kræver boliger, daginstitutioner og arbejde til ægtefællen.

Læs også Bankdirektør om udflytningsforslag: Vi ser frem til at se regnestykkerne

Tjenestemændenes AK-formand har svært ved at se forslaget blive til virkelighed.

- Jeg mener ikke, det er realistisk at skulle realisere rapportens indhold, siger AK-formand Dina Olsen til Sermitsiaq.

- Det er ikke sikkert at de pågældende ansatte har lyst til at forlade familier og bekendte. Og ikke mindst de fritidsmuligheder og fordele Nuuk har, såsom svømmehal, biografen og lignende, siger Dina Olsen.

AK-formanden frygter, at mange medlemmer kan gå hen og blive arbejdsløse, hvis ikke de vil flytte ud af Nuuk.

Læs også UD AF NUUK Demokraterne og Atassut afviser udflytningsforslag

Hendes kollega hos akademikernes sammenslutning vil ikke udtale sig om ideen overhovedet er realistisk, da forslaget ikke indeholder beregninger af hvor meget udflytningen vil koste.

Læs også UD AF NUUK Kommunalpolitikere kendte ikke til borgmestres rapport

Læs også UD AF NUUK Siumut støtter flytteplaner

Læs også UD AF NUUK GE: Udflytning af arbejdspladser skaber ikke vækst

Læs også UD AF NUUK Borgmester: Vi kender ikke prisen på udflytning