Forfatter Selvfølgelig vil jeg altid huske Qullissat

Det er i år 45 år siden at de sidste beboere forlod Qullissat. Det markerer mere end 100 personer med tilknytning til den nu øde kulmineby med et udvidet sommerstævne i byen denne weekend.
Forfatter, lærer og oversætter Hans Anthon Lynge er opvokset i Qullissat.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
10. juli 2017 06:36

Flere kendte personligheder er opvokset i den nedlagte by. En af dem er lærer og forfatter Hans Anthon Lynge. For ham har nedlæggelsen lige siden efterladt en følelse af, at han ikke har noget sted at rejse hjem til.

 - Selvfølgelig vil jeg altid huske stedet, det er jo min barndomsby, fortæller Hans Anthon Lynge.

Han debuterede som forfatter i 1970 og har siden skrevet både romaner, noveller, digte og et filmmanuskript til den kendte film Qaamarngup uummataa.

LÆS OGSÅ Atuakkiortoq: Tapiisinnaanissaq pisariaqarpoq

Kun en énkelt gang har han været tilbage i sin hjemby, og det var under indspilningen af Qaamarngup Uummataa i 1997. Og stedet står altså stadig stærkt i hans hukommelse.

 - Jeg så de tomme huse og kan se det for mig, at det er Katrines hus, derover er det Laavas hus og andre huse, som jeg kender, fortæller han

Og selvom det nu er flere årtier siden han flyttede fra byen, har han stadig hjemve og kan føle sig rodløs.

LÆS OGSÅ Asiaq Qullissat pillugit toqqortaatinik saqqummiussivoq

-  Jeg har flere billeder fra Qullissat af min barndom, som jeg elsker at kigge på. Det hjælper lidt, når jeg får følelsen af, at jeg ikke har noget hjem, siger Hans Anthon Lynge.

LÆS OGSÅ Makka Kleist: Qullissat nunatta oqaluttuarisaaneranut pingaaruteqartorujussuuvoq

De sidste 30 år har folk med tilknytning til stedet markeret nedlæggelsen med et årligt sommerstævnet. I anledning af at det i år er 45 år siden er sommerstævnet udvidet. I år vil der blandt andet være Sælkonkurrence, madlavning i det fri, gudstjeneste og fodbold på det fem dage lange program. Stævnet bliver holdt fra den 9. til og med 14. juli

LÆS OGSÅ Radiomi tusarnaaruk: Qullissat matuneraniit ukiut 40-t qaangiupput