Aki-Matilda Høegh-Dam rokker sig ikke - meteoritten skal hjem
Det hører til sjældenhederne, at en begivenhed, som skete for omkring 10.000 år siden, stadig i dag kan skabe debat blandt politikere, videnskabsfolk og befolkningen.
Det er ikke desto mindre tilfældet med den tonstunge jernmeteorit, som slog ned i Nordvestgrønland nær Kap York (Innaanganeq) i en fjern fortid.
For omkring hundrede år siden begyndte vestlige videnskabsmænd nemlig at tage store stykker af meteoritten med sig hjem, og derfor kan de opleves på museer i både New York og København.
Spørger man Siumuts medlem af Folketinget, Aki-Matilda Høegh-Dam, skal det dog snart være slut med, at Grønlands kulturarv skal agere trækplaster for andre landes museer.
- Meteoritterne skal hjem hurtigst muligt. De skal hjem til avannaarsua (det allernordligste). Det er et ønske fra befolkningen deroppe, da meteoritterne har en stor betydning for dem, siger hun til KNR.
Jernmeteoritten er et stykke kulturhistorie
Der gik flere tusinde år, fra den store meteorit slog ned, til at et menneske samlede et fragment op, forarbejdede og brugte det til en pilespids. Alligevel indtager jernmeteoritten en vigtig rolle i fortællingen om menneskets tidligste liv i Grønland.
Til netmediet Videnskab.dk siger arkæolog Martin Appelt fra Nationalmuseet, ”at jernet bliver brugt fra midten af 700-tallet af Dorset-folket. Da inuit kommer til i 1100-tallet, overtager de handelen med meteorjern, der så bliver spredt over et endnu større område”. Området strækker sig til Canada i vest og til Sydgrønland, hvor nordboerne levede.
Det er det perspektiv, som Aki-Matilda Høegh-Dam mener, at man skal huske, hvis man skal forstå, hvorfor en sten fra det ydre rum er så vigtig for Grønland i dag.
- Inuit havde et åndeligt forhold til meteoritterne og brugte dem til at lave redskaber. Ved at få vores artefakter tilbage kan vi bedre forstå vores egen kulturarv. Det hjælper os med at opbygge vores eget afkoloniserede samfund, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
En af de meteoritstykker, som er forsvundet fra Grønland, er 'Ahnighito', som er det største fragment af meteoritten med en vægt på 31 tons. I dag kan Ahnighito opleves på American Museum of Natural History, som købte den af polarforskeren Robert Peary.
Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet fortæller til Videnskab.dk om Ahnighito, at inuit ”igennem generationer har banket løs på den meteorit, så den efterhånden lignede en surrealistisk skulptur.”
Ikke alle genstande er skrøbelige
KNR har på det seneste skrevet om, at flere museumsansatte herhjemme er enige med Aki-Matilda Høegh-Dam, når hun siger, at flere grønlandske museumsgenstande skal hjem.
De advarer dog mod at hjemtage flere genstande, før opbevarings- og bevaringsforholdene bliver bedre, da man ellers risikerer, at kulturarven går i stykker.
I sidste uge sagde Peter Nygaard, der er museumsleder på Maniitsoq Museum og formand for NUKAKA, Grønlandske Museers Sammenslutning, blandt andet:
- Man kan efterspørge fra politikere, at de også vil arbejde for, at vi får bedre faciliteter, så vi rent faktisk kan håndtere de her unikke ting. Jeg ser gerne, at man opdaterer det grønlandske museumsvæsen, inden vi modtager yderligere genstande.
Aki-Matilda Høegh-Dam anerkender Peter Nygaards argument, men mener også, at der altså er genstande, som sagtens kan holde til at komme hjem:
- Hvis der er nogen faciliteter og opbevaringsmuligheder, som kræver forbedring, så er det en opgave, vi som politikere må tage på os.
Men anerkender du, at der er ting, som ikke kan komme hjem, før forholdene bliver bedre?
- Selvfølgelig er der nogen ting, som kræver bedre forhold, men der er også genstande så som meteoritterne, som sagtens kan komme hjem i morgen, siger hun.
Når Aki-Matilda Høegh-Dam siger, at meteoritterne sagtens kan komme hjem, henviser hun blandt andet til, at en del af jernmeteoritten allerede er udstillet på museet i Qaanaaq.
Samtidig kræver meteoritten heller ingen særlige opbevaringsforhold, da den ifølge Geologisk Museum i København rent faktisk har bedst af at stå udendørs.
Lokale interesser er også vigtige
Det er dog ikke kun opbevaringen af genstandene, som de museumsansatte lægger vægt på, når de siger, at det er vanskeligt at hjemtage grønlandske museumsgenstande.
Vil man for eksempel bringe de største stykker af meteoritten tilbage til Nordvestgrønland, stiller det nemlig store krav til personalets faglige kompetencer, da de er ansvarlige for at genstanden bliver formidlet og tilgængelig for forskning.
Igen er Aki-Matilda Høegh-Dam ikke uenig, men hun mener dog, at der også er andre hensyn:
- Meteoritterne har naturligvis en videnskabelig værdi, og eksperternes råd er superværdifulde. Men det er også vigtigt at tage hensyn til de lokale stemmer og perspektiver, siger hun.
