Royal Greenland melder om flere hellefisk ved Paamiut

Efter faldende indhandling af torsk til Royal Greenlands fabrik i Paamiut, satser selskabet nu på en større produktion af hoved- og halekappede hellefisk.
Foto © : Kristine Riskær/Flickr Creative Commons
Skrevet af Thomas Munk Veirum
08. september 2017 14:25

Ifølge rg.gl er der sket en kraftig stigning af indhandlingen af hellefisk til fabrikken i Paamiut. Der blev således i alt indhandlet 118 tons hellefisk i hele 2016, mens der i år indtil videre er indhandlet 128 tons.

- Hvis vi kigger på størrelserne af de indhandlede hellefisk, er de ikke særlige store, men de er af høj kvalitet og vi har bemærket, at mængden af de indhandlede hellefisk er steget, siger Royal Greenlands fabrikschef i Paamiut, Ilannguaq Abrahamsen ifølge hjemmesiden.

LÆS OGSÅ Hellefiske-krise kan mærkes i kommunekassen

Til gengæld er indhandlingen af torsk faldet og derfor satser fabrikken nu på, at de cirka 100 medarbejdere skal producere hoved- og halekappede hellefisk. Det skal supplere fabrikkens hidtidige produktion af hele frosne hellefisk.

Der har den seneste tid været stor debat om hellefiskefiskeriet, fordi indhandlingen er faldet i Disko Bugten.

LÆS OGSÅ Uenighed om årsagen til færre hellefisk

LÆS OGSÅ Færre hellefisk påvirker fabrikkerne

LÆS OGSÅ Nordgrønlands hellefisk risikerer kollaps