Hellefisk Uenighed om årsagen til færre hellefisk
Mens sammenslutningen af kystnære fiskere og fangere SQAPK ikke mener, at der er grund til bekymring, lyder der mere dystre toner fra Naturinstituttet.
- En af forklaringerne kunne jo være, at bestanden er blevet noget mindre end, den har været tidligere, siger Rasmus Nygaard, som er biolog hos Naturinstituttet.
LÆS OGSÅ Nordgrønlands hellefisk risikerer kollaps
De første seks måneder af 2017 er der ifølge Grønlands Statistik blevet indhandlet omkring 3016 tons hellefisk i Diskobugten, hvilket næsten er en halvering i forhold til det første halvår af 2016, hvor indhandlingen lå på 5760 tons.
Ifølge Naturinstituttets egne undersøgelser har de netop oplevet en nedgang i hellefiskebestanden, som har stået på over en længere periode.
- De trawlerundersøgelser vi laver med vores forskningsskib Paamiut, de har vist en gradvis nedgang over en tiårig periode, hvor både biomassen og antallet af hellefisk er blevet mindre, siger Naturinstituttets Rasmus Nygaard.
LÆS OGSÅ Fortsat stop for kystnært hellefiskefiskeri ved Disko og Uummannaq
Lytter ikke til biologerne
I 2015 og 2016 mente Naturinstituttet derfor ikke, at der skulle opfiskes mere en 8000 tons hellefisk i Diskobugten. Kvoten blev dog i de to år sat til 9200 tons
Selvom Naturinstituttet i år havde sænket anbefalingerne til 6400 tons hellefisk, blev kvoten altså fastholdt på det samme niveau.
LÆS OGSÅ Historisk dag for grønlandsk hellefiskefiskeri
Global opvarmning skyld i faldet
Direktør for sammenslutningen af kystnære fiskere og fangere, SQAPK, mener dog ikke, at det er overfiskeri, der er skyld i det store fald i hellefiskebestanden.
- Det skyldes primært, at havtemperaturen har ændret sig. Temperaturen er steget, og det har gjort, at hellefisk og fugle har flyttet sig, siger Erik Lange fra SQAPK.
Den forklaring giver Rasmus Nyggard fra Naturinstituttet ikke meget for, selvom han ikke afviser, at der også kan være andre faktorer, der kan spille ind. Men havtemperaturen skulle ikke være en af dem.
- Hellefiskene er både langt nord- og sydpå, så selvom at vandtemperaturen ændrer sig en grad eller to, så tror jeg ikke, at det er det, som virkeligt påvirker bestandene, siger Rasmus Nygaard til KNR.
