Ingen bliver tvunget tilbage til bygder

De evakuerede bygdebeboere skal selv afgøre, om de vil flytte tilbage til deres bygder, når det er muligt.
Foto © : Arktisk Kommando/Palle Lauritsen
24. juni 2017 14:57

I næsten en uge har de evakuerede beboerne fra Nuugaatsiaq befundet sig i Uummannaq, og ifølge Qaasuitsup Kommunia er det helt op til beboerne, om de vil vende tilbage til deres bygd, hvis den bliver genopbygget.

- Hvis de ikke vil vende tilbage, hvor ønsker de så at flytte hen. Det er vi ved at få kortlagt, fortæller Sivso Dorph fra nordkommunen, som står for koordineringen af evakueringen af de mange bygdebeboere.

Mens beboerne fra bygderne Illorsuit og Niaqornat ifølge Sivso Dorph kan vende tilbage lige så snart sikkerhedsituationen tillader det.

- Det kommer selvfølgelig an på, om det er det, de vil. Men ingen af husene i de to bygder er ødelagte.

Har det derimod længere udsigter for beboerne fra Nuugaatsiaq, før de kan vende tilbage. 

- Det kan vi lige så godt se i øjnene. Det kommer til at tage et stykke tid, da både skolen, sundhedsvæsnet, elværket og butikkerne skal genoprettes, siger Sivso Dorph.

Men i sidste ende er det helt op til bygdebeboerne, om de vil vende tilbage til deres bygder eller ej.

Ifølge Sivso Dorph har man endnu ikke det fulde overblik, om folk har lyst til at vende til bygderne.

- Det er vores medarbejdere ved at finde ud af, så det har vi endnu ikke det fulde overblik over.

Hvis bygdebeboerne ikke vil vende tilbage, så behøver de ikke nødvendigvis at blive boende i Uummannaq.

For byer som Ilulissat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq står nemlig ifølge nordkommunen klar til at tage imod.