Ny jobportal vedtaget i Inatsisartut

Inatsisartut vedtog i går, at Grønland skal have en landsdækkende, gratis Jobportal på internettet.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Karsten Sommer
06. maj 2015 06:19

Forslaget blev vedtaget med 18 stemmer fra Siumut, Atassut, Demokraterne og Partii Naleraq, mens 9 fra IA stemte imod.

Ifølge naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq Jobportalen er en vigtig del af beskæftigelsestrategien ’Et trygt arbejdsmarked’, og skal sikre et bedre overblik over jobudbuddet og de arbejdssøgendes kvalifikationer.

LÆS OGSÅ Grønlands Erhverv advarer: En offentlig jobportal truer medierne

- Formålet er at nedbringe arbejdsløsheden og dæmme op for antallet af udefrakommende ufaglærte arbejdere ved at sørge for, at virksomhederne let kan finde lokale arbejdstagere. Samtidig vil både de arbejdsløse og arbejdsmarkedskontorerne hele tiden kunne se, hvor der er ledige jobs at få, understreger Vittus Qujaukitsoq.

LÆS OGSÅ Et register på nettet skal komme arbejdsløshed til livs

Jobportalen forventes at gå i luften i slutningen af 2015.