Et register på nettet skal komme arbejdsløshed til livs

Naalakkersuisut vil bruge 1,2 millioner på en offentlig jobportal, som skal gøre det nemmere for landets ledige at finde et arbejde. Det er ikke vejen frem, mener IA og Partii Nalerag.
Skrevet af Sandra Meinecke
21. april 2015 18:07

En jobportal på nettet med et register, hvor alle arbejdssøgende skal lægge et digitalt CV op, skal være et led i bekæmpelsen af ledigheden i landet,  det foreslår Naalakkersuisut.

Men både opposition og Grønlands erhverv er betænkelige ved forslaget, som blev behandlet for anden gang ved forårssamlingen tirsdag.  

- Vi skal gøre det nemmere og mere tilgængeligt for ledige at anvise jobs og virksomheder til at finde egnet arbejdskraft, siger Naakkersuisoq for erhverv - og handel Vittus Qujaukitsoq om sit og Naalakkersuisuts forslag om en offentlig jobportal.

Læs også Aktiv indsats får flere unge i job

Portalen skal fungere om et internetbaseret register, hvor alle arbejdsøgende, bliver inddelt i tre kategorier, blandt andet hvorvidt de er klar til at komme i job eller ej.

 

Ligeledes skal de alle arbejdsløse have et digitalt CV liggende, så arbejdsgiverne på den måde kan søge efter potentielle kandidater til en stilling.

 

Penge på teknik og ikke arbejdspladser
Men hverken oppositionen og Grønlands Erhverv mener, at det vejen frem, hvis arbejdsløsheden skal ned. Hos GE har man svært ved at se behovet, og hos IA mener man, at prioriteringen er forkert.

 

- I stedet for at bekæmpe arbejdsløsheden, så vil Naalakkersuisut bruge penge til noget teknisk som en database. Vi mener, at det er på sin plads at samarbejde med kommunerne og de arbejdsløse og på den måde finde nogle løsninger, som rent faktisk nedsætter arbejdsløsheden i fremtiden, siger Aqqaluaq B. Egede fra IA.

 

Han tilføjer, at de 1,2 millioner som jobportalen vil komme til at koste, sagtens kan bruges andre steder, hvor det skaber arbejde i stedet.

Læs også Ekstraordinære renoverings- og anlægsopgaver skal skabe jobs

Partii Naleraq pegede på, at pengene i stedet kunne bruges på at sætte gang i renovationen af de mange boligblokke, som står og forfalder. Byggeriet vil skabe arbejdskraft, tilføjede Hans Enoksen under samlingen.

 

Naakkersuisoq for erhverv - og handel Vittus Qujaukitsoq genkender ikke kritikken, han påpeger, at jobpotalen kun er et led i bekæmpelsen af ledighed. Og at vi går en digital tid imøde, og det er nødvendigt at arbejdsmarkedet følger med.

 

Hos Grønlands Erhverv er man ikke helt så lodne ved forslaget, men de har dog en række betænkeligheder ved forslaget, påpeger GE's juridiske konsulent Karsten Lyberth Klausen:

 

- Kan man stole på de ting, der står, blandt andet de CV'er der bliver langt ind? Det mærker virksomhederne jo hurtigt. Er det nogle gode medarbejdere man får eller er det nogen vi ikke kan bruge?

Læs også Arbejder på at bekæmpe ledigheden

 

Karsten Lyberth Klausen tilføjer, at han aldrig har hørt arbejdsgiverne efterlyse en digital jobportal, som den Naalakkersuisut foreslår og derfor ikke ser et behov.

 

Men skal han pege på et område, hvor det måske kan være nyttigt er det hos kommunerne:

 

- En jobportal kunne måske bruges i det kommunale regi, hvis der er en virksomhed, som går ned på arbejdsmarkedskontoret og beder om en bestemt arbejdskraft, så vil kommunerne kunne gå ind og kigge på den der jobportal, siger Karsten Lyberth Klausen, men påpeger, at det i den almindelige ansættelsesproces også kan være et unødvendigt ekstra led.

 

Forslaget er endnu ikke vedtaget
I sidste måned blev 3.953 registeret arbejdssøgende. Det er et fald på 432 samme måned sidste år.  Den største gruppe af arbejdssøgende var mænd i alderen 20 til 25 år.

 

Forslaget om en offentlig jobportal blev tirsdag behandlet for første gang, og er uden at komme fordi udvalget sendt til tredje behandling. Ud af de fremmødte ved dagens samling stemte 12 for og 9 imod forslaget.