Medarbejdere jubler over Nuuk Imeqs kovending

Det vækker glæde hos medarbejderne, at den overhængende fyringstrussel er afblæst.
05. september 2017 09:15

Nuuk Imeq A/S lukker ikke lige foreløbig. Det skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen har ellers tidligere indstillet, at produktionen skulle lukkesd ved udgangen af 2018.

Bestyrelsens nye udmelding falder da også i god jord hos Nuka Enoksen, der er ansat i Nuuk Imeq:

- Jeg er meget glad for udmeldingen, og det skaber håb for fremtiden, siger Nuka Enoksen.

Bestyrelsens udmelding om, at produktionen i Nuuk skulle lukkes ved udgangen af 2018, kom da Selvstyret overvejer at indføre et nyt pantsystem, der også omfatter dåser.

LÆS OGSÅ Nuuk Imeq bløder egne trusler op

Den udmelding gav anledning til at bestyrelsen anbefalede en lukning af produktionen ved udgangen af næste år.

Medarbejderne i Nuuk Imeq A/S har følt sig på usikker grund indtil d.1.september, hvor det blev meddelt, at bestyrelsen har besluttet at gå videre med at undersøge og planlægge nye kommende investeringer, som er nødvendige for at opretholde virksomhedens drift i fremtiden, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Nuuk Imeq A/S fik i junimåned i år en ny bestyrelse, hvor tidligere formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist blev ny bestyrelsesformand.

LÆS OGSÅ Nuuk Imeq præsenterer stort overskud

Nuka Enoksen, der arbejder i virksomheden på sjette år, håber at kunne fortsætte med det i et godt stykke tid endnu:

- Jeg føler mig mere tryg med hensyn til fremtiden nu. Hvad skal der ske imorgen eller i næste måned? De tanker gør man sig ikke længere, siger Nuka Enoksen fra Nuuk Imeq.

Nuuk Imeq A/S har 42 ansatte.

LÆS OGSÅ Nuuk Imeq A/S indstillet til lukning