Fangerne i Ittoqqortoormiit har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet. PFAS, som kommer fra isbjørne, sæler og hvaler, som de fanger og spiser. 

Det viser en undersøgelse lavet af Aarhus Universitet Technical Sciences.

PFAS svækker immunforsvaret, og gør menneskerne mere sårbare for sygdomme. PFAS er dog ikke kun en trussel mod det fysiske helbred. Det er også en trussel mod det psykiske. Den grønlandske mad er nemlig vigtig for, at vi har det godt i sjælen.

Det siger regionslæge og forsker Gert Mulvad til KNR.

- Det er ikke første gang, vi hører om forureningsstoffer. PFAS er endnu et forureningsstof, som er i vores miljø. Og vores natur og miljø har så stor betydning for os. Ikke mindst på den mentale sundhed, siger han.

Kost giver sjælen fred

Lægen har også arbejdet sammen med en sundhedsgruppe i ICC, og arbejder nu i en gruppe, der undersøger den arktiske sundhed.

- Og her ved vi, at ét af de store sundhedsproblemer i Arktis er den mentale sundhed. Vores velvære er bekymrende, og det giver udslag i, at vi har et stort udslag af selvmord blandt de oprindelige folk i de arktiske lande, siger Gert Mulvad. 

Han mener, at brug af natur er med til at give sjælden fred. Og det er her, hvor kosten spiller ind.

- Der er ingen tvivl om, at den grønlandske kost har en virkning på kroppen på mange gode måder. Til at give varme, til at give energi. Kostsammensætningen er meget proteinrig, og der er en del fedtstoffer. Den vestlige kost er mere kulhydratrig. Og der er nogle klare forskellige påvirkninger af kroppen, siger han.

PFAS-stofferne transporteres til Arktis via atmosfæren og havstrømme. Når de frigives til miljøet, opkoncentreres PFAS gennem fødekæden.

Rovdyr i toppen af fødekæden som eksempelvis isbjørne, tandhvaler og ringsæler indeholder derfor rigtig meget PFAS.

Mere grønlandsk mad til hospitaler i Danmark

KNR har talt med fanger Åge Danielsen fra Ittoqqortoormiit. Han har spist de dyr hele livet og kan ikke forestille sig at undvære dem.

- Når jeg er rejser udlands, kan min krop mærke det med det samme. Jeg får en følelse af sult og uro. Jeg bliver også hurtigt træt af dansk mad, og min appetit daler kraftigt, sagde Åge Danielsen.

Det kan Gert Mulvad genkende.

- Det er kendt i både Canada og her i Grønland, når folk er på hospitalet i enten Danmark eller det sydlige Canada i længere tid, siger han.

- Det er noget, som betyder rigtig meget. Det er også derfor, at vi blandt andet forsøger at få grønlandsk kost til dem, der er på hospitalet i Danmark.

KNR har også talt med én af forskerne fra Aarhus Universitet Technical Sciences, Kim Gustavson. PFAS, der lander i rovdyrene kommer fra mange dele af verdenen. Derfor er det den internationale samfund, som for eksempel FN, der bør træde ind for at forbyde kemikalierne. Og den holdning deler Gert Mulvad.

- Det er vejen frem til at gøre noget ved problemet. Det er et problem for hele verden, hvis vi forurener vores miljø, så vores fødevarer ikke er til at spise. Og vi kan simpelthen ikke leve med, at den her forurening fortsætter, siger Gert Mulvad.