BILLEDER Lærere og pædagoger inspirerer hinanden

20 lærere og pædagoger i Qeqqata Kommunia har det seneste halve år produceret næsten 50 såkaldte praksisvideoer, hvor de viser, hvorledes de praktiserer undervisning med brug af iPads.
Skrevet af Karsten Sommer
19. april 2017 14:36

Hver praksisvideo viser, hvorledes læreren eller pædagogen benytter iPad’en i den daglige læring med børn, og hvilke tanker og råd der kan gives til andre.

Nu offentliggøres de mange praksisvideoer på www.atuarfiit.gl så lærere og pædagoger i hele landet kan finde inspiration og idéer til at benytte iPads i skoler og daginstitutioner, fortæller uddannelseschef Annga Lynge fra Qeqqeta Kommunia.

Artiklen forsætter efter billedet

Foto © : Qeqqata Kommunia

Lærere og pædagoger har to og to hjulpet hinanden og filmet hvordan de bruger iPads i undervisningen.

Og det engagement og den åbenhed omkring lærernes undervisningsmetoder, glæder uddannelseschef Annga Lynge.

- Normalt er læreren den eneste voksne i klasseværelset, og det kan være svært at få delt gode erfaringer mellem lærere. Men her viser lærerne, at de gerne vil stå frem og åbent dele deres erfaringer. Det er imponerende og lover godt for fremtiden, fortæller Annga Lynge i en pressemeddelelse fra Qeqqeta Kommunia.