KANUKOKA flytter til Maniitsoq

Det er blevet afgjort, hvor kommunernes landsforening, KANUKOKA, skal ligge fremover. Som en konsekvens af Kommuneqarfik Sermersooqs udmelding, som trådte i kraft ved årsskiftet, skal KANUKOKA fremover ligge i Maniitsoq.
19. februar 2016 16:03

Det oplyser KANUKOKA's formand, Palle Jerimiassen, over for KNR.

Ved KANUKOKA's ekstraordinære generalforsamling i januar blev det endeligt besluttet at kommunernes fællesforening skal flytte væk fra Nuuk, efter at Kommuneqarfik Sermersooq har meldt sig ud af foreningen.

Læs også Avis: KANUKOKA flyttes til Aasiaat

Før generalforsamlingen forlød det at man fremover ville dele de administrative opgaver med et kontor i hver af de tre tilbageværende kommuner, men ved mødet i januar fik KANUKOKA's nyvalgte formand opbakning til at administrationen skal styres fra eet kontor.

Men det blev ikke fastlagt i hvilken by kontoret så skulle placeres?

Læs også KANUKOKA får skarpere profil

En embedsmandsgruppe har siden arbejdet for at komme med et forslag til fremtidig placering. Det forslag blev fremlagt for KANUKOKA´s bestyrelse i dag.

Forleden var der forlydender i avisen AG om at kontoret ville komme til Aasiaat, men det blev altså Maniitsoq, der kommer til at lægge by til KANUKOKA´s nye hovedkontor.

Læs også KANUKOKA forbliver samlet