Foto: U.S. Army/Youtube

Camp Century: Historisk dokument afslører aftale om oprydning

USA og Danmark indgik i 1962 en aftale, der forpligtede USA til at rydde op i tilfælde af en ulykke med atomreaktoren på Camp Century. Men det er tvivlsomt, om aftalen har juridisk virkning i dag, vurderer ekspert.

USA og Danmark indgik i 1962 – uden om Grønland - en aftale, der forpligtede USA til at tage ansvar, hvis der skulle ske skader som følge af driften af amerikanernes atomreaktor på Camp Century.

Det fremgår af bogen ”Camp Century - Koldkrigsbyen under Grønlands Indlandsis”, som lektor emeritus Henry Nielsen og lektor og centerleder Kristian Hvidtfeldt Nielsen fra Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet har skrevet, og som udkommer senere på efteråret.

Aftalen har tidligere været omtalt i en rapport fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) fra 1997. Men det er ifølge forskerne første gang, at den præcise aftale kommer frem i offentligheden. 

LÆS OGSÅ Danmark gav grønt lys for atomaffald i Indlandsisen

- Amerikanerne havde et ansvar for alle de såkaldte ’gyldige krav’, som opstod som følge af anlæggets drift, og at de ville tage ’passende affære’ i forbindelse med sådanne krav, fortæller Kristian Hvidtfeldt Nielsen til KNR.

Oprydningsaftale blev ringere end Danmark krævede

Forhandlingerne om oprydningsaftalen startede i 1959, da USA søgte Danmark om tilladelse til at opføre en atomreaktor på Camp Century-basen under Indlandsisen. Tilladelsen til opførelsen blev givet af Danmark i 1960.

LÆS OGSÅ Politikere var orienteret om dansk atom-tilladelse

Men samtidig forlangte den danske regering, at "USA’s regering påtager sig fuldt ansvar for enhver skadevirkning forårsaget af anlæggets drift", fremgår det af bogen.

Hertil kommer tre andre krav, som USA accepterer uden ændringer. Bl.a. at informere Danmark om mængden og aktiviteten af alt radioaktivt affald fra reaktoren, og at alle radioaktive dele skulle fjernes fra Grønland af USA i det omgang, danske myndigheder ønskede det. 

Men kravet om at tage "fuldt ansvar for enhver skadesvirkning" ville myndighederne i USA ikke acceptere.

- Det var amerikanerne ikke parate til, og det var der ikke hjemmel i den amerikanske lovgivning til. Så det blev i stedet forhandlet ned til en mere begrænset klausul, siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Aftale mellem Danmark og USA om atomreaktoren på Camp Century, 24. september 1962:

"USA’s regering anerkender sit ansvar for at betale fuldt ud alle gyldige krav, som opstår som følge af anlæggets drift, og vil  tage passende affære og, om nødvendigt, gøre henlæggelser til sådanne krav; enhver uoverensstemmelse afgøres på normal vis under hensyntagen til relevant dansk lovgivning og internationale konventioner."

Kilde: ”Camp Century - Koldkrigsbyen under Grønlands Indlandsis, Aarhus Universitetsforlag 2017

Begrænset aftale om oprydningen

Forhandlingerne om, hvem der skulle tage ansvar for skader som følge reaktoren på Camp Century strakte sig over to et halvt år. Al imens blev reaktoren installeret på basen og sat i drift af amerikanerne.

Først 24. september 1962 blev Danmark og USA enige om en formulering, som der var langt blødere, end Danmarks fremsatte krav.

Nemlig at USA skulle tage "passende affære" i tilfælde af en ulykke forbundet til reaktorens drift. Og at tvister med Danmark skulle afgøres ud fra 'relevant dansk lovgivning og internationale konventioner'.

- Det er en mere begrænset ansvarsforpligtelse, som USA tilslutter sig. Fra et amerikansk synspunkt var det selvfølgelig et spørgsmål om, at et ”fuldt ansvar” kunne godt lyde som et ubegrænset ansvar, siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

LÆS OGSÅ Grønland klager over Danmark til FN

Tvivlsom virkning af aftalen i dag

Atomreaktoren på Camp Century blev lukket i 1964 og fragtet retur til USA som aftalt med Danmark. 

I dag er forskere fra GEUS og DTU i København ved at undersøge affaldet ved Camp Century. Forventningen er dog, at affaldet ikke udgør en trussel for omgivelserne i nær fremtid.

LÆS OGSÅ Affald er mere spredt end forventet

Men skulle det vise sig modsat, er det stærkt tvivlsomt, om aftalen fra 1962 har nogen retsvirkning i dag. For der mangler indsigt i den samlede forhandlingsproces fra 1959 til 1962, vurderer lektor og ph.D. i International Ret ved Syddansk Universitet, Bugge Thorbjørn Daniel.

- Om aftalen stadig er gældende kan ikke afgøres ud fra den (endelige aftale, red.) alene, siger han.

Desuden rummer aftalen så mange vage formuleringer, at Danmark i dag - på vegne af Grønland - kan få svært ved at gøre et egentlig retsligt krav gældende over for USA.

- Det er tydeligt, at man har søgt at gøre teksten i første punkt uklar, vurderer Bugge Thorbjørn Daniel.

Hos Udenrigsdirektoratet i Nuuk er man bekendt med aftalen fra 1962, oplyser direktoratet til KNR.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!