Camp Century Danmark gav grønt lys for atomaffald i Indlandsisen
Det var med fuld tilladelse fra Danmark, at USA fra 1960 til 1963 sendte radioaktivt spildevand fra atomreaktoren PM-2A på Camp Century ned i Grønlands indlandsis.
Det skete dog med meget skrappe krav til indholdet af radioaktivitet.
Det viser et dokument fra Forskningscenter Risøs Direktionsarkiv, som lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen og lektor emeritus Henry Nielsen fra Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet har fået indsigt i og delt med KNR.
1959: USA søger Danmark om tilladelse til en atomreaktor på Camp Century. Formålet er fredelig, videnskabelig forskning og til energi til lejren, oplyser USA.
December 1959: Atomfysker P. L. Ølgaard fra Risø og sekretær Chr. Thomsen fra Atomenergikommissionen besøger forskere og embedsmænd i Washington D. C. for at høre om USA’s ønskede atomreaktor. Detaljerne er baseret på MS-1 - USA’s prototype af en atomreaktor til den, der skal til Camp Century.
Tilladelsen blev givet trods Danmarks nultolerance-politik over for atomvåben på dansk territorium.
Grønlands Landsråd blev ikke orienteret om ansøgningen eller tilladelsen til en atomreaktor på Camp Century.
Brevet er skrevet af to fysikere og en strålingsbeskyttelsesekspert fra Forsøgsstation Risø den 11. januar 1960 til Atomenergikommissionen under den danske stat.
I brevet skriver eksperterne: “Hvad angår behandlingen af det flydende radioaktive affald, finder vi det fuldt ud forsvarligt, om dette sendes direkte ned i indlandsisen“.
- Det er et dokument, der er vigtigt i den forstand, at det viser, at Risø-forskere var inde over og har sagt god for den måde, det blev gjort på. Det kan vi ikke komme uden om, siger Henry Nielsen til KNR.
Skrappe krav for radioaktivt affald
Anbefalingerne blev givet under betingelse af, at USA overholdte nogle meget klare grænseværdier for indholdet af radioaktivitet i spildevandet, før det måtte tømmes ned i Indlandsisen.
Det måtte kun ske: “(…) under forudsætning af, at deponeringen sker i en sikker afstand fra lejren, at den årlige mængde af affald ikke overstiger 0.06 Curie, og at koncentrationen af aktiviteten ikke overstiger 10-3 uCurie/cc.”, står der i anbefalingen.
LÆS OGSÅ Danmark vil undersøge forurening ved Camp Century
I dag regner man radioaktivitet i enheden becquerel frem for curie.
Omregnet til nutidens skala lød de danske krav i 1960 for spildevand fra Camp Century-reaktoren på 2 gigabecquerel om året, vurderer Sven P. Nielsen, seniorforsker ved Center for Nukleare Teknologier ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
- Det giver ikke mig grund til nogen uro. Jeg synes, at det har været nogle meget skrappe udslipskrav, der har været til den reaktor derinde på Indlandsisen, siger han til KNR.
Hvis amerikanerne havde brug for at udlede større mængder, skulle det radioaktive vand renses, til det radioaktive indhold havde samme grænseværdi, som var gældende for drikkevand.
LÆS OGSÅ Vil stadig ikke placere ansvar for Camp Century
- Når man har noget radioaktivitet, kan man for at undgå, at det skal skade mennesker, enten koncentrere det og gemme det af vejen. Eller man kan fortynde det så meget, at det bliver ufarligt, forklarer Henry Nielsen fra Aarhus Universitet, og fortsætter:
- Og her er det tilfældet, at med det spildevand, som er svagt radioaktivt, mener man, at det er så fortyndet, at det ikke vil være skadeligt, når man leder det ud i Indlandsisen. Og det mener de danske forskere (fra Risø i 1960, red.) altså også, siger Henry Nielsen til KNR.
Anbefalingen fra Risø-eksperterne resulterede en måned senere, 10. februar 1960, i, at direktøren for Udenrigsministeriet, Nils Svenningsen, gav den endelige tilladelse til den amerikanske ambassade i Danmark til, at USA kunne opføre en atomreaktor på Camp Century.
Selve kravene til udledningen af spildevandet blev accepteret få måneder senere i april 1960.
Dokumenterne fra Risø er del af stoffet til en bog om Camp Century, som Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet udkommer med senere på året.
