Grønlænder i Istanbul: Jeg overvejer min fremtid her

Efter weekendens kupforsøg mod den tyrkiske præsident Recep Erdogan, er Piitaq Samuelsen begyndt at overveje sin fremtid i den tyrkiske storby Istanbul, hvor han til dagligt arbejder som engelsklærer.
Foto © : Piitaq Samuelsen
Skrevet af Jonas Fievé
21. juli 2016 07:41
Versionist Sara K. Jakobsen

 - Hvis præsidenten får indført undtagelsestilstand, så har jeg ikke lyst til at være her.

Piitaq Samuelsen fortæller, at den tyrkiske regering har meldt ud, at en undtagelsestilstand kan betyde, at de kan nægte statsansatte at rejse ud af landet, og da hans kone netop arbejder som lærer på en statslig uddannelsesinstitution, følger de situationen meget tæt.

- Så jeg vil ringe til det danske udenrigsministeriums borgerservice for at spørge, hvordan jeg skal forholde mig i denne her situation, som jeg har fået fortalt.

Læs også Premierminister: Kupforsøg er i gang i Tyrkiet

På trods af den usikre situation, har de dog på intet tidspunkt følt sig utrygge ved at bo i Tyrkiet.

- Jeg følger mig tryg i øjeblikket. Dem, som jeg møder, er utroligt søde og rare.

Piitaq Samuelsen har boet fast i Tyrkiet siden 2015, og vil da også helst blive boende, hvis det stod til ham.

- Min status er i øjeblikket lidt usikker for mig selv i hver fald, og jeg er nødt til at tænke på min egen sikkerhed også, siger Piitaq Samuelsen til KNR.

Læs også Tyrkisk premierminister: Situationen er under kontrol