Fornyelse og indflydelse skal få folk til stemmeurnerne

Fire ud af ti stemmer ikke, når der er kommunalvalg. Det skal forbedres, og KANUKOKA og naalakkersuisoq for kommuner har ideer til, hvordan stemmeprocenten kan blive højere.
Skrevet af Kenneth Elkjær
28. marts 2017 15:10

Vi skal have de unge til at interessere sig for kommunalpolitik, og borgerne skal inddrages i de store beslutninger. Det er grundtrækkende i de ideer, naalakkersuisoq Múte Borup Egede (IA) og KANUKOKA-formand, Simon Simonsen (S), præsenterede i Qanorooq mandag aften.

Borgermøder og nye metoder

I kommune-sammenslutningen KANUKOKA, der repræsenterer tre af landets fire kommuner, opfordrer man politikerne til at invitere til flere borgermøder, når der skal træffes store og vigtige beslutninger i kommunalbestyrelserne.

Det siger formand Simon Simonsen.

- Derved ville borgerne i alle byerne føle, at de har et medansvar og deltager i debatten. De vil måske også føle, at de har mere indflydelse på beslutninger, siger han til KNR.

LÆS OGSÅ Kommunalpolitik berører alle borgere

De unge gider ikke

De unges manglende engagement i kommunalpolitik er en del af forklaringen på, at 40 procent af de stemmeberettigede bliver hjem på valgdagen. Og det stiller krav til politikerne, siger naalakkersuisoq for kommuner, Múte Borup Egede.

- Vi må forny os og tilpasse os for at få de unge med, siger han.

- Vi skal gøre det mere attraktivt at have medansvar her i landet, slutter Múte Borup Egede.

LÆS OGSÅ Kommunale emner trækker færre til stemmeurnerne