Kommunale emner trækker færre til stemmeurnerne

Hvis du kaster et blik rundt på ti kolleger i frokoststuen på dit arbejde eller ti andre handlende når du køber ind.

Så er der sandsynligvis fire af dem, der ikke vil stemme på tirsdag den 4. april, når der er kommunalvalg.

Ved de seneste to kommunalvalg i 2008 og 2013 er der nemlig kun omkring 60 procent af de stemmeberettigede, der brugte deres stemmeret.

LÆS OGSÅ Kendte klar til kommunalvalg i Sermersooq

Og det er noget lavere end ved inatsisartutvalgene hvor lidt mere en 7 ud af 10 stemmer.

Ifølge Jens Wendel-Hansen, der er adjunkt ved Ilisimatusarfik, så kan det skyldes, at det er lettere at få folk ud af sofaen og ned til stemmeboksen, når valgene handler de store spørgsmål som skaber følelser, som for eksempel selvstændighed, fiskekvoter eller uranspørgsmål. Og de emner hører Inatsisartut til.

LÆS OGSÅ To borgmestre genopstiller til kommunalvalg

- Jeg tror, at det er et spørgsmål om, at det er lettere at mobilisere folk omkring en større national ideologisk fortælling om, hvor skal vi hen med landet end det er at mobilisere omkring nære og mere konkrete ting, som for eksempel skoler og ældrepleje, siger han.

Jens Wendel-Hansen peger desuden på, at der ofte er få unge, der stemmer til kommunalvalget og det kan være fordi de emner kommunerne arbejder med er skoleområdet, daginstitutioner og især ældreområdet.

LÆS OGSÅ Problemer i Qaasuitsup sendes videre til de nye kommuner

- Og der kan det godt for nogle unge ligge lidt langt ude i fremtiden og det kan virke mindre relevant, hvordan de her institutioner drives, fordi de ikke selv har berøring med dem og derfor kan det være svært at sætte sig ind i, siger han.

Mandag aften den 27. marts gør KNR status på valgkampen med et ekspertpanel. Du kan følge debatten med eksperterne på KNR TV klokken 19.30 på grønlandsk og 20.30 på dansk.