UDSATTE Forening kræver kultur-tolke i Aalborg

Kommunikationen mellem medarbejderne i Grønlænderenheden i Aalborg Kommune og socialt, udsatte grønlandske borgere halter.

Sådan lyder kritikken fra den grønlandske forening Ikerasak i Aalborg. Ifølge formanden er der flere eksempler på, at sager bliver mere komplicerede for grønlandske borgere med sociale problemer, når de henvender sig til Grønlænderenheden frem for at blive løst.

Og det skyldes frem for alt én ting:

- Det største problem er sproget. Det siger sig selv.

- Mange, der har behov for socialhjælp, har som regel dårlige danskkundskaber og har svært ved at formulere deres problemer. Og den vej rundt når de ikke ind til selve sagens kerne. Det er dér, problemerne opstår, siger formanden, Juusi Petersen, til KNR.

Læs også Aalborg-leder: Det handler ikke om penge - men viden

Kulturoversættere og flere tolke
I et brev til kommunen har et grønlandsk par, der kom til Aalborg i 2008, kritiseret, at kommunen ikke tager deres ønsker alvorligt og ikke forstår, når parret har forsøgt at forklare sig.

Ifølge manden i parforholdet, Karl Geisler, skyldes det, at medarbejderne i Grønlænderenheden til syvende og sidst ved ganske lidt om grønlandske forhold.

Både parret og Ikerasak-formanden mener derfor, at Aalborg Kommune bør ansætte flere grønlandske tolke og gerne nogle, som også kan bruges som ‘kulturelle oversættere’ mellem det offentlige og socialt udsatte grønlændere. 

Og det behøver ikke nødvendigvis være grønlændere med en socialrådgiver-uddannelse.

- Hvis ikke de kan kommunikere med hinanden, kan man sagtens bruge en tidligere pædagog eller sagsbehandler fra Grønland hernede og så bruge dem som brobyggere, siger Juusi Petersen.

Læs også Stor forskel i hjælpen til socialt udsatte grønlændere i DK

Ingen kvalificerede grønlændere
Hos Grønlænderenheden i Aalborg Kommune erkender leder Jeppe Bülow Sørensen, at der ikke er medarbejdere med grønlandsk baggrund ansat i enheden - selv om man gerne så det.

- Når vi har haft slået stillinger op, har der ikke været kvalificerede ansøgere, der også var grønlandsksprogede, siger han.

I stedet har kommunen haft studerende fra socialrådgiveruddannelsen i Grønland i praktik.

Dog understreger Jeppe Bülow Sørensen, at der altid er mulighed for tolkehjælp på grønlandsk, hvis borgeren udtrykker ønske om det inden et møde. 

Men umiddelbart er der ikke råd til at ansætte en slags kultur-oversættere, siger han. Desuden findes muligheden allerede.

- Man har jo altid lov til at tage en bisidder med, hvis man synes, der er en, der bedre kan forklare sin sag end én selv, siger Jeppe Bülow Sørensen.

Læs også Sådan vil Grønlandske Huse skabe bedre inklusion

Hos Det Grønlandske Hus i Aalborg afviser direktør Søren Stach Nielsen blankt kritikken fra foreningen Iserasak. 

- Hvis man ser det i et lidt større perspektiv, kan man se, at andre folkeslag i Danmark får besked om, at man har så og så lang tid til at lære dansk.

- Men der er vi som grønlændere meget privilegerede og har en livslang tolke-service til rådighed. Og så må man sige, at det altså også er 'tilladt' at lære sig dansk, siger Søren Stach Nielsen.