UDSATTE Stor forskel i hjælpen til socialt udsatte grønlændere i DK
OPDATERET 13. oktober 2015
Det sker, selv om rapporten “Grønlændere i Danmark” fra Det Nationale Center for Velfærd, SFI, i september slog fast, at grønlændere i Danmark på en lang række områder kæmper mere med sociale udfordringer end danskere i almindelighed.
- Det er en meget stor forskel (mellem danskere og grønlændere, red.), og det giver god grund til bekymring, sagde forskeren bag rapporten, Siddhartha Baviskar, dengang til KNR.
100.000 kroner ud af en halv milliard
I København har kommunen i 2016 afsat knap en halv milliard kroner - helt præcis 490.775.000 kroner - til hele udsatte-området.
Ud af det beløb samarbejder kommunen bl.a. med Det Grønlandske Hus om at få grønlandske borgere i kontakt med Jobcentret, at få beskæftigelseskonsulenter i Jobcentret til at have et særligt fokus på grønlændere og tilbyde et kursus mellem jobcentret, Socialforvaltningen og Aktivitetscentret Sundholm udelukkende til arbejdsløse, grønlandske kvinder.
Det sker ud fra det løbende budget til udsatte-området.
Læs også Grønlandske Huse: Vi kæmper allerede imod skævhed
Derudover har kommunen sat 100.000 kroner af til en arbejdsgruppe, som skal udvikle nye projekter til hjælp for udsatte grønlændere. Et relativt lille beløb ud af en halv milliard kroner, erkender socialborgmester Jesper Christensen (S) over for KNR.
- Nej, det lyder ikke af meget, men det er også kun et bidrag til en arbejdsgruppe, der skal sørge for, at de aktører (kommunen, foreninger, Det Grønlandske Hus m.fl., red.), der er på området, prøver at kigge fremad og se, hvad der er brug for, siger han.
Ændret holdning til særlig hjælp
Jesper Christensen fortæller, at han ikke har læst den akutelle SFI-rapport. Men han erkender, at beløbet er afsat i erkendelse af, at alle etniske grupper ikke kan nås med den samme indsats.
Det er ellers en politik, som Københavns Kommune længe har holdt fast i.
- Alle har selvfølgelig de samme universelle rettigheder, men ofte kan barriererne være bestemt af sprogbarriere eller kulturelle forskelle, der kan gøre, at det kan være vanskeligt at modtage den rette hjælp, siger han.
Læs også Sådan vil Grønlandske Huse skabe bedre inklusion
Mindre byer yder mere end København
I Odense har kommunen til sammenligning valgt at øremærke 125.000 kroner, som via Det Grønlandske Hus i Odense skal gå til en særlig udsatte grønlændere-indsats.
I Aalborg Kommune står 200.000 kroner næste år klar til at blive brugt på en misbrugsbehandling udelukkende til grønlandske brugere og med en grønlandsktalende misbrugskonsulent. Det sker, da erfaringerne viser, at grønlandske misbrugere for ofte falder fra i traditionelle behandlingsforløb mod alkohol- og stofmisbrug.
Også i Aarhus har man også erkendt, at der er behov for en særlig indsats over for de mest udsatte grønlændere. Kommunen har derfor afsat et fast tilskud på to millioner kroner til værestedet Naapiffik, som Kirkenes Korshær åbnede sidste år.
Læs også Dansk socialminister: Grønlændere i Danmark må hjælpe hinanden
Højdespringeren i hjælpen til udsatte grønlændere i de fem største danske kommuner er dog indirekte Esbjerg. Kommunen har ingen tilbud, der udelukkende henvender sig til grønlændere, men yder i alt 1,6 mio. kroner i 2016 til to være- og aktivitetssteder, Café Morgenrøden og Oqqumut, som primært har grønlandske brugere.
Og ud fra kommunens samlede budget er formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg, Henrik Vallø (K), tilfreds med indsatsen.
- Jeg kunne altid godt tænke mig, at vi kunne bruge nogle flere midler og større og bedre indsatser. Men jeg vil også sige, at med den her gruppe, synes jeg, vi gør, hvad der er behov for.
Alle beløb herover er uden kommunale tilskud til De Grønlandske Huse, som varierer fra kommune til kommune.
Herudover er der mulighed for at søge om såkaldte §18-midler i kommunerne til frivillige projekter.
