Evaluering af folkeskolen halter bagud med lærerbesvarelser

Kun en fjerdedel af folkeskolelærerne landet over har valgt at svare på det spørgeskema, som repræsentanter fra Danmarks Evalueringsinstitut har sendt ud til dem i forbindelse med evalueringen af folkeskolen i Grønland.
Skrevet af Laura Aggernæs
23. januar 2015 12:12
Versionist Jaaku Lyberth

- Hvis vi skal videreudvikle vores folkeskole er det bydende nødvendigt, at alle der arbejder med vore børns udvikling og læring i folkeskolen deltager i evalueringen.

Sådan lød ordene i en fælles pressemeddelelse, som Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling sammen med Kommunernes Landsforening, Kanukoka, og Grønlands Lærerforening sendte ud den 18. september sidste år.

Men trods de store ambitioner er det kun en fjerdedel af landets lærere, der har valgt at svare på det spørgeskema, som evalueringsgruppen har sendt ud til dem i forbindelse med evalueringen.

 

Har forsøgt alt

- Det eneste, jeg kan sige, er, at vi har virkelig gjort alt, hvad vi kunne, for at gøre det muligt for alle at svare, siger specialkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, Helene Brochmann, der står i spidsen for evalueringen af folkeskolerne i Grønland til KNR.

Udover at sende et link ud til alle lærernes skolemails på både dansk og grønlandsk, har evaleringsgruppen også lagt en pdf på deres hjemmeside, som de lærere, der ikke har e-mails, har kunnet hente.

Derudover har de gjort opmærksom på undersøgelsen i Sermitsiaq, fået lokale skoleinspektørere til at opfordre lærerne til at deltage. Og Lærernes Fagforening IMAK har derudover skrevet ud til alle deres tillidsrepræsentanter på skolerne for at få medlemmerne til at svare.

Men lige lidt har det hjulpet.

- Det er trist, at der er 75 procent af lærerne, som ikke har syntes, at det har været spændende eller relevant at give os deres syn på tingene, siger Helene Brochmann.

 

75 procent kan mene noget andet

De 25 procent af lærerne, der har svaret, ligner statistisk set den samlede gruppe af lærere i landet - og det gør, at deres svar kan repræsentere udsnittet af lærere godt.

Men den lave svarprocent giver en vis usikkerhed for, hvad man kan konkludere ud fra lærernes svar.

- Det betyder jo, at de konklusioner, man kan trække ud fra tallene, er man nødt til at være en lille smule forsigtige med, fordi der kan sidde 75 procent derude, som i princippet mener noget helt andet end det, der er svaret i spørgeskemaundersøgelsen, siger Helene Brochmann.

Spørgeskemaerne, som lærerne har svaret på, er blot en enkelt del af den samlede evaluering, der både omfatter en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og skoleledere samt en mere kvalitativ del med interviews med en lang række aktører i og udenfor folkeskolen.

Evalueringen forventes offentliggjort i løbet af foråret.

Læs også Ny naalakkersuisoq glad for debat om sprogundervisning i skolerne