Demokratiet har det skidt
Det grønlandske demokrati er ikke i den bedste forfatning.
Det viser den lave stemmeprocent til folketingsvalget, vurderer samfundsforsker og emeritus ved Ilisimatusarfik, Birger Poppel. Kun halvdelen af befolkningen fandt vej til stemmeurnerne på valgdagen.
- Det er et udtryk for, at demokratiet ikke har det voldsomt godt. Vi har et demokratisk problem, som man må forholde sig til, siger Poppel.
Læs også Randi: Styrk borgernes viden om Folketinget
Ikke siden folketingsvalget i 1990 har så få haft lyst til at sætte kryds ved folketingskandidaterne. Dengang var stemmeprocenten cirka 51 procent, viser tal fra folketinget.dk. I år er den lige knap 50 procent.
En omfattende politikerlede er årsagen, siger IA-formand Sara Olsvig til Sermitsiaq.ag. Birger Poppel har en anden udlægning.
Han mener, at politikerne selv har været med til at lægge fundamentet til den lave valgdeltagelse, ved at have givet vælgerne et indtryk af, at Folketinget ikke er særlig vigtigt for Grønland.
Svært at få magthaverne op
En anden årsag kan være, at borgerne føler sig udelukket fra vigtige politiske spørgsmål, eksempelvis på råstofområdet.
Det kan føles overordentligt svært at råbe Inatsisartut eller Naalakkersuisut op for en ganske almindelig lønmodtager eller fåreholder, hvis man er uenig i politikken.
- De store råstofprojekter har mere karakter af information end aktiv inddragelse af borgerne i processerne, siger Birger Poppel.
Det er et generelt problem her i landet, der også giver udslag i lav deltagelse til Inatsisartut- og kommunalvalg - sammenlignet med stemmeprocenter i udlandet, siger Poppel.
Folk mangler viden
Han mener også, at befolkningen ikke får ordentlig information om det politiske arbejde - noget mange faktisk ønsker sig, siger Birger Poppel, der selv har undersøgt behovet.
Og det giver alt i alt et demokratisk og samfundsmæssigt problem.
- Hvis du har medborgere, der ikke mener, det er vigtigt at stemme, så får du et samfund, hvor der er en større adskillelse mellem dem, der træffer beslutningerne, og dem, der føler, at de ikke bliver inddraget. Det er et spørgsmål om ikke alene at have et formelt demokrati, men også forsøge at udvikle et reelt demokrati, siger han.
Det mener han, at man kan gøre ved at uddanne de unge i skolerne til at deltage i demokratiet. Birger Poppel mener også, at pressen bør få flere midler, så borgerne kan blive klædt på til f.eks. at følge samlingerne i TV og radio.
