VIDEO Randi: Styrk borgernes viden om Folketinget

Det var kun halvdelen af de stemmeberettigede, som gjorde brug af valgretten og satte deres kryds ved torsdagens folketingsvalg. Og det ærgrer Randi Vestergaard Evaldsen fra Demokraterne.
Randi Vestergaard Evaldsen Foto © : Randi Vestergaard Evaldsen
Skrevet af Malu Pedersen
23. juni 2015 09:47

Randi Vestergaard Evaldsen mener, at der skal arbejdes for at øge borgernes interesse og viden om, hvor vigtigt Folketingsvalget og arbejdet i Folketinget er.

- Man er måske ikke dygtig nok fra politikernes og selvstyrets side til at oplyse om vigtigheden af Folketinget, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

Læs også Valgdeltagelsen er den laveste i 25 år

Hun mener, at der skal være et stort samarbejde mellem politikerne, Selvstyret og pressen, så borgerne kan forstå hvilke afgørelser, der bliver taget i Danmark, og hvilken indflydelse det faktisk har på livet herhjemme.

Valgdeltagelsen til årets folketingsvalg var på lige under 50 procent, og dermed den laveste i 25 år. Kun i 1987 var der færre, der valgte at gå til valgurnerne.