Ny fiskeriaftale med Norge på plads

decembarip 13-at 2006 15:49

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har i dag indgået en aftale om fiskeri efter blandt andet torsk og hellefisk mellem Grønland og Norge for året 2007.

Aftalen baserer sig på fiskeriaftalen mellem Grønland og Norge fra 1992 og er grundlaget for grønlandsk fiskeri i norsk farvand og norsk fiskeri i Grønlands farvand næste år.

Det er erhvervslivets repræsentanter samt landsstyreområdets vurdering, at aftalen for 2007 er acceptabel, skriver fangst- og fiskeridirektoratet i en pressemeddelelse.

Den grønlandske forhandlingsdelegation fortsætter nu med at forhandle en aftale mellem Grønland og Rusland for 2007, disse forhandlinger forventes afsluttet på lørdag.

De opnåede aftaler med Norge og Rusland skal senere forelægges for Landsstyret til endelig godkendelse.