Fanger fra Qaanaaq: Vi henvender os ikke til lægen
Egentlig burde alt kød fra isbjørn og hvalros checkes for miljøgiftene trikiner af en læge. Det står i hvert fald i loven om tvungen trikinkontrol – men fangerne henvender sig ikke til lægen med kødet – og måske er det heller ikke nødvendigt.
Biolog Lone Nukaaraq Møller har i en ny Ph.d. afhandling fundet ud af, at 67 procent af slædehunde i Qaanaaq har trikin-smitte, og befolkningen i Qaanaaq har flere trikiner i kroppen, end befolkningen i resten af Grønland.
Fanger Lars Jeremiassen fra Qaanaaq, mener dog ikke, at han behøver lægen til at vurdere om kødet er spiseligt.
-Vi henvender os ikke til lægen med kød fra isbjørne eller hvalrosser. Vi har under vores opdragelse til fangererhvervet, fået fortalt hvilket kød der er spiseligt og hvad der ikke er.
- F.eks. så er en mager isbjørn ikke spiselig - og hvis den skal spises, så er det kun det kødfyldte del, og det skal gennemkoges ordentligt før det kan spises, siger Lars Jeremiassen.
-Og hvis vi tænker på hvalrosser, så er magre hvalrosser heller ikke spiselige, men bliver brugt som hundefoder - lige meget hvilken slags fangstdyr, der er tale om, bliver kødet vurderet af fangerne uden nødvendigvis at få et lægeligt syn på det, siger fanger Lars Jeremiassen – sådan er vi opdraget.
Han siger videre, at hvis der er tale om sæler, kan man se på leveren, om der er små hvide pletter på den, og hvis der er, kan den ikke spises og bliver smidt ud.
Dyrlæge Lasse Holm fra Erhvervsdirektoratet, mener at loven om trikinkontrol bør opdateres og overholdes – selvom der ikke er et stort problem med trikinsmitte i Grønland.
