Til næste år skal der sættes ekstra skub i uddannelsen af politifolk her i landet.
Politiet håber, at kunne starte to nye hold på politiets grunduddannelse i 2007 – både til januar – og igen til sommer.
Derfor sætter politiet gang i en hvervekampagne, som skal skaffe elever til de to hold.
I forbindelse med kampagnen vil politiskolen tage på rundtur til kystens uddannelsesinstitutioner for at informere om uddannelsen til politibetjent.
Og politiet understreger i en pressemeddelelse, at håbet er, at der på de kommende hold både skal være unge mennesker i 20’erne – men også gerne lidt ældre, eventuelt med erfaring fra arbejdsmarkedet eller fra en anden uddannelse.