Zakorat Zeeb: Korsbåndet var ikke revet over

Det så meget alvorligt ud, da G-44's farlige angriber Zakorat Zeeb fik en skade tirsdag aften. Han håber på at bliver klar til semifinalen eller medaljekampen. Se videoklip.
Skrevet af Noah Mølgaard
08. august 2012 12:58

Det er stadig uvist om Zakorat Zeeb bliver klar til de afgørende kampe ved herrernes GM  i fodbold. Han vred alvorlig om i sit knæ tirsdag aften og blev kørt ned til sygehuset.

- Jeg har heldigvis ikke revet korbåndet over. Det var det jeg frygtede mest. Lægen har fortalt at jeg har strakt ledbåndet, men heldigvis ingen ledbånd eller korsbånd, der er revet over, siger Zakorat Zeeb til KNR.

Det var en takling mellem Zakorat Zeeb og en spiller fra UB-83 fra Upernavik, der gik ud over Zakorat Zeeb.

- Jeg prøvede at erobre bolden, men knæet vred indad stedet, fortæller Zakorat Zeeb om episoden, der var årsag til kampen blev afbrudt i mere end 5 minutter.

- Jeg mistede faktisk bevistheden og kom først til bevisthed på sygehuset, siger han.

Zakorat Zeeb fik revet korsbåndet over i semfinalen i Nuuk for to år siden og slap med skrækken denne gang.

Men en markant angriber vil være savnet for G-44, hvis han ikke bliver klar til kampene fredag og lørdag. Men G-44 blev faktisk grønlandsmester sidste år uden Zakorat Zeeb, der dengang spillede for B-67, der vandt sølv.

- Han vil alligevel være savnet, hvis han ikke bliver klar. Han fylder meget i vores angrib, siger G-44's anfører Nukannguaq Zeeb, der er storebror til Zakorat.

- Men vi har gode spillere og håber på at vi kan få et godt resultat, hvis han ikke bliver klar igen inden GM slutter, lyder det var anføreren.

G-44 skal i aften møde FC Malamuk fra Uummanaq og den kamp bliver vist i KNR-TV klokken 20.00.

Her er videoklippet fra den omtalte episode.