X-Factor vinderne blev kåret

Forsamlingshuset i Qasigiannguit var fyldt til bristepunktet da vinderne af X-Factor-konkurrencen i går blev afsløret.
Skrevet af Karsten Sommer
03. april 2011 14:00

Seks musikgrupper dystede om semifinalepladsen, inden dommerne fandt frem til de tre finalister.
Vinderne blev efterskoleeleverne fra Villads Villadsenip efterskolea,  Malu & Kulunnguaq. De sang 'Silarsuaq Takuviuk', den kendte sang af Zikazaforsangeren Siiva Fleischer. De fik en diplom og 1.500 kroner for deres indsats.

2.pladsen gik til miniputgruppen, Miniput Band-et fra Qasigiannguit, og på trediepladsen kom der også nogle elever fra efterskolen, Josva-Poul og Eli.

Også i Narsaq var der musikkonkurrence i går, hvor sidste års danske X-factor-vinder Thomas Ring, var en af dommerne i konkurrencen. Det fortæller Sermitsiaq.ag

13 solister og grupper stillede op, årets X-faktorvinder blev Oline Markussen, der gav en smægtende blues. 2.pladsen løb den lokale skolelærer Peter Frederiksen med, og 3. pladsen gik til to små sanglærker, kusinerne Aviaana & Kristine.

Hallen var proppet til bristepunktet med glade og feststemte indbyggere, og Thomas Ring gav også et par numre, fortæller Sermitsiaq.ag.

Overskuddet går til svømmehal foreningen i Narsaq.