World of Greenland skal servicere Fram-passagerer

World of Greenland - Arctic Circle og Hurtigruten skal samarbejde om krydstogtskibet Fram. I sommeren 2010 skal World of Greenland håndtere passagererne i Kangerlussuaq.
Skrevet af mlk
21. januar 2010 11:49

World of Greenland - Arctic Circle og Hurtigruten har indgået aftale om håndtering af krydstogtskibet Fram's passagerer i Kangerlussuaq for sommeren 2010.

- Vi har store forventninger til dette samarbejde og ser frem til at give gæsterne en professionel og flot oplevelse i Kangerlussuaq, siger Christian Frimodt-Møller, direktør i World of Greenland ifølge en pressemeddelelse.