WikiLeaks-stifter Julian Assange er en fri mand
Julian Assange, som i 2006 stiftede hjemmesiden WikiLeaks, kan onsdag nat dansk tid vende tilbage til sit hjemland, Australien, som en fri mand.
Assange har ved en amerikansk domstol i Nordmarianerne erkendt sig skyldig i et tiltalepunkt fra det amerikanske justitsministerium.
Han var blevet anklaget for sammensværgelse med henblik på at få fat i og videregive dokumenter fra det amerikanske militær.
Australieren erklærede sig skyldig i, efter at han havde indgået en aftale med justitsministeriet om, at han kunne ville blive idømt en fængselsstraf tilsvarende den tid, han allerede havde afsonet.
- Med denne udtalelse kan du øjensynligt forlade retslokalet som en fri mand, lød det fra dommeren.
De sidste fem år har han siddet i højsikkerhedsfængslet Belmarsh i Storbritannien.
Inden da boede han på den ecuadorianske ambassade i London, hvor han var blevet tildelt asyl som politisk flygtning af den ecuadorianske regering.
WikiLeaks skriver på det sociale medie X, som før var kendt som Twitter, at Assange forventes at flyve til Australiens hovedstad, Canberra, natten til onsdag dansk tid.
- Forventet afgang om 2 timer og 58 minutter. Til Canberra i Australien, skriver WikiLeaks klokken 01.22 dansk tid.
Assange var blevet tiltalt for en række forhold vedrørende WikiLeaks' offentliggørelse af klassificerede dokumenter i 2010.
WikiLeaks udgav i 2010 hundredtusindvis af klassificerede amerikanske militærdokumenter, der omhandlede USA's krige i Irak og Afghanistan.
Fra amerikansk side mener man, at Assange med sine handlinger har skadet den nationale sikkerhed og sat agenters liv i fare.
Hans mange globale støtter ser dog anderledes på sagen.
De mener, at retsforfølgelsen er et angreb på journalistik og ytringsfriheden.
I april sagde USA's præsident, Joe Biden, at man overvejede Australiens anmodning om at droppe anklagerne mod WikiLeaks-stifteren.
