Vores "første og største" fylder 20

I denne måned er det 20 år siden, Grønlands første vandkraftværk åbnede. Radioavisen har besøgt vandværket syd for Nuuk i bunden af Buksefjorden.
02. december 2013 07:17

I alt har vi fem vandkraftværker, det seneste åbnede i Ilulissat i fjor.De fem vandkraftværker er en god forretning og sparer hvert år Grønland for 400 millioner i olieudgifter.

Værket i Buksefjorden kostede Selvstyret en milliard, da det åbnede i 1993. Det blev bygget af en norsk entreprenør for et lån fra Norges landskasse.

I disse dage tænder mange af de 16.000 indbyggere i Nuuk deres lyskæder og julestjerner, og man kunne forvente, at elforbruget eksploderer på grund af det. Men den fordobling af elforbruget, der kommer om vinteren, skyldes mest elradiatorerne, forklarer kollegaen Paulus Hard.

Næsten hele hovedstadens elforbrug dækkes af jubilæumsværket 56 km. mod Syd. Og det regner Paulus Hard, en af Nukissiorfiits mekanikerne på Buksefjordsværket, også med, det gør om 25 år. Uanset hvor meget Nuuk måtte vokse.

Værket kan nemlig producere dobbelt så meget strøm som det gør nu.

- Buksefjorden kan godt producere 100 megawatt (cirka dobbelt så meget som nuværende kapacitet red.). Spørgsmålet er bare, hvor meget vi vil investere, for om ikke så lang tid, så bliver vi nødt til at have mere kapacitet hernede, og søen skulle være stor nok til at kunne klare flere megawatt.