Voldsmand fik et døgn i frihed

Rettet: Et enkelt døgn. Så lang tid fik en 27-årig mand i frihed. Den netop løsladte mand slog i følge politiet en 37-årig mand i ansigtet på værtshuset Kristinemut i Nuuk lørdag aften og røg derefter tilbage i anstalten. Manden nægter sig skyldig i vold.
Skrevet af Jaaku Lyberth
15. februar 2010 09:36

Manden blev fremstillet i kredsretten i Nuuk i søndags, sigtet for vold mod den 37-årig mand med krav om tilbageholdelse i 4 uger. Kredsretten fandt dog ikke, at der var var grundlag for tilbageholdelse, i stedet blev anholdelsen opretholdt i 3 gange 24 timer.

Den 27-årige modtog rettens kendelse, mens anklagemyndigheden kærede afgørelsen til Grønlands Landsret med krav om tilbageholdelse i fire uger.