Vold og hærværk i privat hjem efterforskes

Politiet i Nuuk efterforsker i øjeblikket en anmeldelse om vold, hærværk og tyveri.
25. november 2009 13:59

Mellem klokken 3 og 4 natten til lørdag har en flok på 10-12 personer, ifølge anmelderen overfaldet hans 14-årige søn som var alene hjemme. Det lykkedes sønnen at flygte fra overfaldsmændene gennem et vindue, og han slap uden alvorlige kvæstelser.

Ifølge anmelderen stjal overfaldsmændene efterfølgende en playstation, en bærbar og to kameraer fra huset. Desuden blev der begået groft herværk.

Politiet i Nuuk modtog anmeldelsen fra far og søn mandag og efterforsker nu sagen.