Vittus: Tidligere Naalakkersuisut var orienteret om Pituffik

Ifølge Vittus Qujaukitsoq vil, at advokatundersøgelsen vil bekræfte, at den tidligere Naalakkersuisut var orienteret om, at servicekontrakten på Pituffik risikerede at ende hos et amerikansk selskab. Det håber naalakkersuisoq for udenrigsanliggender bliver bekræftet inden forårssamlingen er slut.
18. marts 2015 18:22

Det tidligere og nuværende Naalakkersuisut-medlems viden kom frem under spørgetimen, hvor Vittus Qujaukitsoq besvarede spørgsmål fra medlemmerne i Inatsisartut.

Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig, bombarderede sammen med resten af oppositionen Vittus Qujaukitsoq om servicekontrakten, som gik til et amerikansk firma.

- En af de ting, jeg bed mærke i, var, at det tidligere Naalakkersuisut selvfølgelig var orienteret, siger Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit.

 

Bekræfter udmelding

Udmeldingen bekræftes af naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, der håber på, at advokatundersøgelsen vil klarlægge hans udlægning.

- Der har været korrespondancer helt tilbage i slutningen af 2013. Så meget ved vi dog, at der har været en intens korrespondance mellem Grønlands Selvstyre og det danske udenrigsministerium med hensyn til kriterierne for hvilke virksomheder, der kan byde ind på servicering af Thule Air Base, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq.

 

Fremlæggelse inden samlingens afslutning
Han håber på, at undersøgelsen bliver klar hurtigst mulig.

- Undersøgelsen er i gang, men den skal laves grundigt, fastlår Vittus Qujaukitsoq.

- Altså, vi arbejder jo på, at vi, inden forårssamlingen slutter, kan fremlægge resultatet af den advokatundersøgelse, der foregår omkring Thule Air Base og den mistede servicekontrakt, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq til KNR.