Virksomheder skal have sprogpolitik

Siumut satte sig som det eneste parti på hælene over for forslaget, som de kalder sjusket og mangelfuld.

Blandt andet er Siumut utilfreds med bevillingen til loven på 2,2 millioner kroner. De penge skal også bruges til produktion af materiale til grønlandskundervisning, som er et andet forslag stillet af Siumuts Aleqa Hammond. Derfor mener Siumut ikke, at beløbet er tilstrækkeligt.

Loven kræver, at alle offentlige virksomheder, myndigheder samt private virksomheder med 10 eller flere ansatte skal udforme en sprogpolitik og holde individuelle samtaler med de relevante medarbejdere om behovet for sprogundervisning. Det bliver også arbejdsgivernes ansvar at undervise i grønlandsk og i grønlandsk kultur.

Foruden nye undervisningsmaterialer skal der også oprettes flere grønlandsk- og danskkurser, sprogskoleophold i engelsk og etablering af en professionslignende bachelorefteruddannelse for tolke.

Loven har helt ekstraordinært været til udvalgsbehandling 2 gange, før et flertal i udvalget indstillede den til vedtagelse. Udvalget har blandt andet kritiseret, at det var uklart, hvor store bøder virksomheder skulle straffes med, hvis de ikke lever op til loven. Desuden har de efterlyst bestemmelser for skiltning på grønlandsk og regler om, hvordan virksomheder skal formulere sig ved borgernes skriftlige henvendelser.

I sin endelige udtalelse har Kulturudvalget understreget, at loven er en rammelov, der skal følges op af ændringer eller nye bestemmelser.

Loven træder i kraft 1. juli, men virksomhederne har til 1. oktober til at leve op til de nye bestemmelser.