Vintertiden står for døren

Sov længe i morgen, for når klokken siger ni er den kun otte, i hvert fald hvis du ikke har fået sat uret tilbage.
Ur i sne Foto © : knr
25. oktober 2014 16:12

Så er det ved at være vinter igen, også for klokken.  Derfor skal vi i aften traditionen tro stille uret en time tilbage.

I Vestgrønland, Tasiilaq og Qaanaaq stilles uret tilbage lørdag den 25. oktober 2014 kl. 23.00, så klokken bliver 22.00.

I Ittoqqortoormiit stilles uret tilbage søndag den 26. oktober 2014 kl. 01.00, så klokken bliver 00.00.

I forsvarsområderne ved Pituffik og Danmarkshavn anvendes ikke sommertid, og derfor bliver klokken uændret i disse steder.