Vinterjagt forlænges i visse områder

Nogle fangere, der har været forhindret i at komme på jagt på grund af dårlig vejr, kan glæde sig over forlængelse af rendyrjagten.
Foto © : Miki-Erik Brandt
Skrevet af Mads Pedersen
15. februar 2018 12:06

For de pågældende områder er rensdyrjagten forlænget til og med 25. februar, oplyser Departementet for Fiskeri og Fangst. 

Konkret drejer det sig om områderne Nuussuaq, Naternaq, Akia-Maniitsoq, Ameralik, Qeqertarsuatsiaat, Qassit og Neria. 

Fangst-departementet begrunder forlængelsen med det dårlige vejr, som den første halvdel af februar har budt på. Det har nemlig gjort det besværligt for fangerne at gå på jagt.

Departementet gør det i samme sætning klart at der ikke vil ske yderligere forlængelse af vinterjagten. 

Samtidig fastslår Selvstyret, at vinterjagten i jagtområdet Sisimiut-Kangerlussuaq ikke bliver forlænget, da der i starten af marts vil være optælling af rensdyr og moskus i disse områder.