Vinder Kangia Race for tredje gang

Frederik Petersen kan nu kalde sig rekordholder for flest vundne løb af Kangia Race, idet han sammen med en vandt tre dages løbet i dag.
Skrevet af Ludvig Siegstad
10. juni 2012 16:01

71 løbere i Ilulissat skulle fra fredag til søndag tilbagelægge mere end 50 kilometers strabadser i naturen, hvor de skulle sove i telt og løbe over vandløb, is og fjelde.

Og løberne kom i dag i mål, hvor de hurtigste hold har løbet distancen under seks timer.

Hos mændene vandt holdet Pilu Sport, som bestod af Frederik Petersen og Michael Clasen. De har gennemført løbet på sammenlagt 5 timer og 34 minutter. Og det er tredje gang, at Frederik Petersen er med til at vinde Kangia Race.

Hos kvinderne vandt holdet Team Twenty, som bestod af Rigmor Villadsen og Else Hansen. Begge har sammenlagt løbet 7 timer og 10 minutter.

Og vinderen af mixeholdene blev Team butik 56, som bestod af Laali Berthelsen og Finn Jensen. De gennemførte løbet på 7 timer og 36 minutter.