Vilhelm Lynge koret på vej til Tall Ship Racing

Så sker det igen. Vilhelm Lynge koret fra Qaqortoq var i Århus 2007, da der var Tall Ship Racing. Nu skal koret igen denne gang sammen med mandekoret Saqqaarsik underholde med sange, trommedans, folkedans, kajakopvisning og ikke mindst konebådsejlads.
Skrevet af Simon Uldum -
28. maj 2013 13:44

Til dette års Tall Ship Racing er der tilmeldt 104 skibe fra 17 nationer. Ombord på de mange skibe er op mod 3.000 besætningsmedlemmer, som kommer til at præge bybilledet under eventen. 

- Tall Ship Racing starter d. 4. Juli og slutter 7. Juli hvor skibene  tager afsted.  Så koret glæder sig til at underholde de mange tusinde kommende gæster fra hele Danmarks riget og andre lande, fortæller forkvinde i Vilhelm Lynges kor, Sika Frederiksen til KNR.gl.

Korenes rejse er sponsoreret af NAPA, Lions Club Qaqortoq og Kommune Kujalleq.