Vil flytte fisker- og fangerrådgivningsfunktion til Selvstyret

Står det til Naalakkersuisut, så skal rådgivningen af fiskere og fangere flyttes fra KNAPKs hovedkontor til Selvstyret.
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Jonas Fievé
11. september 2015 06:13

Rådgivningsfunktionen er et resultat af en servicekontakt mellem KNAPK og det daværende hjemmestyre, og blev oprettet den 1. januar 2004. Det skriver Sermitsiaq i dag fredag.

Den årlige bevilling er på 2,4 millioner kroner, men hvis Naalakkersuisuts forslag til finansloven 2016 bliver godkendt af Inatsisartut, flyttes funktionen til Selvstyret i det nye år.

- I disse sparetider vender vi hver eneste krone, og vi håber på at kunne spare lidt mere ved at slytte funktionen til selvstyret, siger naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Karl-Kristian Kruse til Sermitsiaq.

Han understreger dog, at de har været tilfredse med KNAPKs håndtering af opgaven, men er dog sikker på, at de kan udfører opgaven lige så godt.

Det er endnu uvist om de to ansatte i KNAPK, som sidder med opgaven i dag vil blive flyttet med opgaven, ligesom det heller ikke er klart, hvor meget Naalakkersuisut kan spare ved flytningen.

Inatsisartut skal i efterårssamlingen tage stilling til forslaget.