Vil efterslæb på kollegie-situationen til livs

Naalakkersuisut har planer om at bygge nyt kollegium med plads til 42 unge, som skal tages i brug til august næste år. Jens B. Frederiksen oplyser i en kommentar, at der rent faktisk er et behov for mindst 175 kollegieværelser i Nuuk.
29. juni 2011 04:59

Der er 42 nye kollegieboliger på vej i Nuuk, oplyser Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Jens B. Frederiksen.

Han oplyser, at Naalakkersuisut er indstillet på at ansøge Finansudvalget om tilladelse til at foretage en såkaldt budgetneutral omrokering på 16,9 millioner kroner. Pengene skal bruges til et nyt kollegium med plads til 42 unge. Efter planen skal kollegiet tages i brug til august næste år.

Jens B. Frederiksen oplyser i en kommentar, at der rent faktisk er et behov for mindst 175 kollegieværelser i Nuuk.

- Mange unge bor stadigvæk hjemme og andre lejer lejligheder i byen. Så, der er et permanent efterslæb på kollegie-situationen i Nuuk. Og ikke nok med det, kæmper vi også med svampe-problematikken. Derfor vil vi i Naalakkersuisut prioritere kollegie-området for hele Grønland højt i de kommende år.

-  Hvis det ekstraordinære uddannelsesindsats skal lykkedes, er det pine nødvendigt at tage højde for kollegie-situationen, siger Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Jens B. Frederiksen.