Vikingerne ikke de første færinger

Vikingerne var ikke de første indbyggere på Færøerne, sådan som man ellers hidtil har troet. Det viser ny engelsk og færøsk forskning, skriver Berlingske Tidende.
Skrevet af mlk
02. september 2013 09:32

Tidligere har man troet, at vikingerne, der ankom til øgruppen i 700 eller 800-tallet, var de første indbyggere - bortset fra enkelte irske munke. Men selv om færingerne umiskendeligt nedstammer fra disse vikinger, så havde der altså været nogen der før dem. Spørgsmålet er så bare hvem, det var.

De nye undersøgelser viser spor efter bosætninger så tidligt som 300-400-tallet. De består af pletter af tørvemoseaske med forkullede rester af byg, som man har kunnet datere.

- Vi har ingen egentlige fysiske levn fra den tid. Vi ved ikke, om der har været tale om faste bebyggelser, eller om det er sæsonbebyggelser, men det er nok ikke noget, der har sat sig varige spor på øerne, siger Símun V. Arge, en af forskerne og leder af det nationale museum på Færøerne, til Berlingske Tidende.

Teorien går på, at det var mennesker fra fra Orkney Øerne, Shetlandsøerne og Nordskotland, der i jernalderen fandt vej til Færøerne.