Viet i 11 kilometers højde

Rene Holm og danskfødte Lavra Lumholt blev gift i luftenrummet mellem Danmark og Grønland.
Skrevet af Noah Mølgaard
26. september 2011 17:21

Lavra Lumholt, som har været barn i Ilulissat, blev under mandagens flyvning med Norsaq inviteret til cockpittet sammen med sine børn. Og der ventede en usædvanlig overraskelse, da hendes mand Rene Holm spurgte om hun vil giftes.

Hun sagde ja og kaptajn Arne Pallesen stod for vielsen, der foregik efter alle kunstens regler, på positionen 67 grader Nord og 44 grader Vest, klokken 12.10 grønlandsk tid - svarende til 16.10 dansk tid, oplyser Air Greenland.

Det er et øjeblik som Rene Holm har ventet på i 10 år. Så lang tid har de nemlig dannet par og har sammen børnene Julius på seks år og Elias på tre år.

De kunne så være vidner til at deres forældre sige ja til hinanden.

- Lavra er dansk og jeg er grønlandsk, så jeg tænkte, at en vielse mellem Grønland og Danmark kunne være sjovt, da vi altid vil have et ben i begge lande, fortæller den stolte brudgom Rene Holm.

Vielsen blev kort tid efter annonceret over højtaleren, og passagererne fik en kransekage til kaffen, mens nygifte par kunne skåle med champagne.

Bryllupsdagen ender i København, hvor der formentlig ventede flere gratulanter.