Video: Malik Kleist udgiver ny cd

Tidligere frontfigur hos Chilly Friday Malik Kleist udgiver sin første solo cd 'Nammineq uanga' (på dansk: Mig selv). Se musikvideo.
Skrevet af Noah Mølgaard
28. november 2012 12:22

Chilly Friday hittede stort ved årtusind skiftet, hvor sangen 'Iggo' blev en landeplage. Gruppen blev opløst efter et par gode år og nu er Malik Kleist gået solo og udgav sin første solo cd i lørdags.

- Jeg har arbejdet med sangene i snart flere år, og startede indspilningerne omkring 2010, fortæller Malik Kleist til KNR.gl.

10 sange blev indspillet og er nu udgivet gennem Atlantic Music.

- Vi har ingen aktuelle planer om at give koncerter. Vi vil først se hvordan pladen bliver modtaget af publikum, siger Malik Kleist.

Pladen er en rockplade, hvor Angunnguaq Larsen fra Chilly Friday er med på guitar. De øvrige musikere er Jes A. Berthelsen på guitar, Hans Rosenberg på trommer og Mik Christensen på bas.

Samtlige 10 sange på pladsen er skrevet af Malik Kleist.

- Jeg har altid haft lyst til at skrive hele indholdet alene fra start til slut, siger Malik Kleist, der under de glade dage med Chilly Friday skrev sangene sammen med hele bandet.