VIDEO: Der er mere end 100 veteraner i Grønland

To tidligere soldater er taget til Nuuk fra Danmark for at starte et veteranprojekt.
Vores mål er at styrke fællesskab for veteraner i Grønland, siger Gerth Sloth Berthelsen.
Skrevet af Nukaaka Tobiassen
21. september 2020 12:17

- Vores formål er at oplyse om, at der er mere end 100 veteraner i Grønland, sagde Gerth Sloth Berthelsen.

Han er tidligere udsendt soldat, og så er han halvt grønlandsk og født og opvokset i Nuuk.

Nu har han igen været i Grønland for at finde andre veteraner, som vil være en del af et fællesskab.

Projektets formål er at skabe et netværk for veteranerne. Gerth Sloth Berthelsen og hans kammerat Mads Rasmussen var udsendte i Kroatien i 1992, og de har i dag et stærkt bånd mellem sig, siger de. Og det stærke bånd vil de gerne have, at andre veteraner i Grønland skal opleve.

- Jeg tænker, at i et stort land som Grønland ville det være rart, hvis man som veteran havde nogle at snakke med, hvis man sad og havde det skidt. Det er ret vigtigt, siger Gerth Sloth Berthelsen.

 

Veteran projekt til web